|
Min højde er ikke som andres
Ja, Elsebeth er mere end beundringsværdig. Hun er et lysende eksempel på, at man ikke skal lade sig slå ud af skæbnen eller blive bitter over et handicap.
Elsebeth skrev bl.a. i ansøgningen til sin stilling i firmaet F.L. Smidth, hvor hun har været i 3 år: "Min højde er ikke som andre voksne menneskers; den er som en lille piges, men jeg er kontoruddannet og sprogkyndig".
Personalechefen er en mand med den rette medmenneskelige indstilling: Der er andre handicappede i firmaet, hvor Elsebeth blev ansat, og hvor hun er glad for at være blandt gode kammerater.
Inviterede sine forældre til Bornholm
Elsebeth Lindhardt er 30 år. Det fyldte hun for nylig og fejrede det ved en stor fest i Bjergby forsamlingshus. Slægt og venner var indbudt - og arrangøren var Elsebeth selv, som også alene klarede alle udgifter. Det gælder naturligvis også for rejsen til Amerika eller når hun f.eks. inviterer sin mor og far på en ferierejse til Bornholm, ligeså, da hun selv i 1963 var på 14 dages tur til Østrig. Elsebeth beder ikke nogen om hjælp, hun vil selv, og det har været hendes indstilling, fra hun havde taget sin realeksamen.
Skoletiden på Jyderup Realskole mindes Elsebeth Lindhardt også med glæde. Lærerne og kammeraterne var hjælpsomme og forstående, og der blev aldrig drillet med Elsebeths lidenhed, bortset fra, at en dreng engang forsøgte på det, man ham ordnede Elsebeth på sin egen måde - hun bed ham simpelthen så eftertrykkeligt, at han tabte lysten til at forsøge igen!
Uddannelse
Eksamen tog Elsebeth med glans, og derefter supplerede hun sin viden og kunnen. Ind imellem var der også et dejligt højskoleophold i Hadsten, og desuden har Elsebeth taget forskellige kurser, blandt andet i fransk og i porcelænsmaling, og har lært sig adskilligt ved selvstudium.
Elsebeth broderer de skønneste håndarbejder, strikker, syr og læser, og synes aldrig tiden kan slå til, navnlig når kun også skal besøge gode venner eller sin bror og svigerinde, der også bor i København.
Egen lejlighed
Elsebeth har selv sin egen lejlighed, dvs. værelse med køkken, klarer rengøring, indkøb, madlavning osv., og naturligvis først og fremmest sit job. I begyndelsen, når hun søgte stillinger, skrev hun ikke om sti handicap, men det resulterede som regel i, at "man beklagede men" osv. Så greb Elsebeth om nælden, som hun så tit har måttet gøre det, og det viste sig at være det rigtige, at man derved kom til mennesker, som vurderede efter indsats og menneskelig kvalitet. Elsebeth passer da også sin gerning på kontoret på linje med de øvrige ansatte, og ønsker for øvrigt heller ikke forskels- eller fortrinsbehandling.
USA rejsen
I en samtale før afrejsen fortæller Elsebeth Lindhardt - frk. Lindhardt kaldes hun på sin arbejdsplads - om sine rejseplaner og alt det, hun glæder sig til at opleve. I New York skal hun bo på hotel "Prince George" og skal sammen med rejseselskabet se mange seværdigheder, lige fra Harlem til Chinatown. Verdensudstillingen vil der blive ofret en hel dag på, for blot at få set det vigtigste, og de øvrige dage vil der blive arrangeret udflugter, bl.a. til Philadelfia, Washington, xxenandoah National Park, Pittsburg, Buffalo, Niagara Falls m.m., ligesom man skal se museer og varehuse, og i øvrigt er der også afsat tid til fritimer og "friaftener". Når rejseselskaber flyver hjem vil Elsebeth flyve videre til Chicago til de 14 dages ophold hos onkelen.
Et eksempel
Hvis der bliver tid til det, vil Elsebeth sende bladet er par rejsebreve, og der skal nok blive meget at fortælle om, for hun forstår at bruge øjne og øre på rette måde. Man mærker, hvor klogt hun forstår at vurdere tingene - og sine medmennesker - og må endnu engang beundrende erkende, at Elsebeth er til eksempel for mange, mange der blot lader sig slå ud af et handicap eller måske ligt bitter affinder sig med at "holde sig i baggrunden"
Elsebeth udnytter hver eneste evne, hun fik, tæller de lyse timer, og glæder sig ved alt, hvad livet har at byde på, også dyr, blomster og naturen, og i venskab med den mennesker, hun møder, har hun evne til at skelne det ægte fra det uægte - derom siger hun sin mening ligeud. Der er mange, som vil glæde sig til at læse om Elsebeths indtryk fra rejsen til USA, og som foreløbig ønsker: "god rejse"
Kalundborg Folkeblad 9. okt. 1965, side 6; New York så imponerende, at den ikke kan beskrives siger Else Lindhardt.
For godt 14 dage siden tog den 30 årige Elsebeth Lindhardt, datter af gårdejer Knud Lindhardt Hansen, Storbjerg i Høed, ud på en rejse til USA.
Elsebeth Lindhardt har det handicap, at hun ikke er større end en skolepige.
Men en ubøjelig vilje har hun, og de breve, der tilgår hendes hjem fra staterne, vidner om, at hun klarer sig godt og med sin medfødte evne til at observere tingene får minder for livet.
I breve til sit hjem fortæller Elsebeth Lindhardt, om de mange oplevelser, USA, og i særdeleshed New York, har at byde på.
- Time Square med de flammende neoskifte i et hav af farver, og kunstnerkvarteret Greenwich Village med de mange miniatureagtige huse må simpelthen ses, thi enhver beskrivelse vil virke devaluerende, skriver Elsebeth
Men også China Town, Wall Street, Battery Park på sydsiden af Manhatten eller Rochefeller centret "byen i byen" med de utallige skyskrabere og den åbne plads udenom, som om dagen er kranset med alverdens flag, er overordentlig betagende.
Derimod kan hun endnu ikke rigtig forliges med de amerikanske spisevaner, og derfor blev besøget i "Denmark House" meget vellykket, da der blev dækket op med rigtig gode danske frikadeller "som vor mor laver dem derhjemme".
Elsebeth Lindhardt har været på tourné i det meste af New York og set de fleste historiske steder. En oplevelse, hun sent vil glemme, er besøget i FN-bygningen - den er så høj, at man dårligt nok kan lægge nakken så langt tilbage, at man kan se øverste etage!
Bedre blev det ikke, da besøget gjaldt Empire State Building (484 meter høj), men da elevatorerne bevæger sig med en fart af 90 km i timen, kan man jo hurtigt komme op og se, hvordan sidste etage i virkeligheden tager sig ud.
Turen i Amerika slutter med et 14 dages besøg hos en onkel, hvor Elsebeth håber at kunne slappe af og se andet end det brogede lig i storbyen, før det atter går hjemad
Artiklen er sendt til Flemming Thorsen, idet han beskæftiger sig med Høed og Fra Flemming Thorsen; 14/11.13
Kære Christina.
Ja, Elsebeth var en speciel dame. Vi var naboer til hendes far og mor i Høed. Elsebeth havde p.g.a. af hendes lille højde og kropslige "skavanker" svært ved at købe tøj, så min mor, der var syerske, syede det meste af hendes tøj. Når Elsebeth var hjemme på besøg hos hendes forældre, lagde hun altid vejen forbi os, da hun lige skulle have fornyet garderoben.
Der er vist også kun skrevet denne ene artikel om hende - jeg har i hvert tilfælle ikke hørt om andre.
|
|
